Aktiv Ø-ferie

Kære Endelavefastboende/fritidshusejer/sommergæst!

Hvis vi står sammen, kan vi – fastboende, fritidshusfolk og gæster på øen – skabe en ø, der i sommerperioden er fyldt med skønne aktiviteter for alle aldre.
Det kræver blot, at vi er mange, der giver lidt til andre af det, vi er bedst til. Vi kalder det:
projekt Aktiv Ø!

Læs mere her, Aktiv Ø 2018 – og del den meget gerne med familie, gæster, venner m.fl.

Vi håber, du synes om initiativet og har lyst til at lege med – til gavn for os alle på Endelave og ikke mindst et stigende antal gæster på øen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Endelave Idrætsforening står i 2018 for ottende år bag projektet “Aktiv Ø-ferie” – for feriebørn- og voksne samt øens egne børn og unge.

Formålet er at give alle på øen mulighed for en aktiv ferie med masser af sjove oplevelser – langt væk fra klorlugtende badelande og poppede plastik-hoppeborge.
Aktiviteterne ligger i uge 28, 29 og 30, mandag, tirsdag, torsdag og fredag.
Udover disse uger popper der mange interessante projekter op.

FODBOLDSKOLE – uge 28 og 29
mandag, tirsdag, torsdag og fredag
Kl. 10.00 – 12.00 på Boldbanen, Kongevejen 48

/Lars

SEJLADS & SURF  –  uge 29 og 30
mandag, tirsdag, torsdag og fredag
Kl. 13.30 – 15.30 på stranden ved lagunen, vest for molen

CROSSFIT  –  uge 28, 29 og 30
mandag og fredag

/Jesper

Kl. 10.00 – 11.15 på havnen, bagved toiletbygningen
Træningen kører efter Tabataprincippet og er en god blanding af styrke- og konditionsøvelser, der træner hele kroppen.
Alle kan deltage uanset nuværende træningsniveau – jeg garanterer udfordringer for alle, sved på panden og højt humør!
Medbring vand, ifør dig tøj, der må blive beskidt og kom og vær med!!
Det bliver forrygende 🙂

/Charlotte

 

Alle aktiviteter er gratis – og kan støttes

Ved at støtte foreningen bidrager du til, at Aktiv Ø-Ferie kan blive ved med at tilbyde diverse sommeraktiviteter, helt gratis, for alle, som har lyst. Pengene går til vedligehold og nyindkøb af udstyr, der bruges i forbindelse med aktiviteterne, såsom måtter til Crossfit, bolde til fodboldskolen eller joller og redningsveste til sejlads. Alle vores instruktører er frivillige, og modtager derfor ikke betaling for deres indsats.

Ved at melde dig ind i Endelave Idrætsforening, kan du være med til at sikre et højt aktivitetsniveau også fremover.

 

Prisen er 50 kr. pr. person/100 kr. for en husstand.
Konto 7733-1312197

MobilePay: 36663

 

Et aktivt samarbejde
Aktiv ø-ferie er båret af rigtig mange frivillige kræfter – i samarbejde med flere lokale sponsorer og  lokale foreninger, f.eks.:

– En række frivillige instruktører

– DGI Sydøstjylland www.dgi.dk/sydoestjylland